This site uses cookies.
Some of these cookies are essential to the operation of the site,
while others help to improve your experience by providing insights into how the site is being used.
For more information, please see the ProZ.com privacy policy.
From "Letters from a Self-Made Merchant to His Son" by George Horace Lorimer. 320 words
I remember reading once that some fellows use language to conceal thought, but it's been my experience that a good many more use it instead of thought.
A businessman's conversation should be regulated by fewer and simpler rules than any other function of the human animal. They are:
Have something to say.
Say it.
Stop talking.
Beginning before you know what you want to say and keeping on after you have said it lands a merchant in a lawsuit or the poorhouse, and the first is a short cut to the second. I maintain a legal department here, and it costs a lot of money, but it's to keep me from going to law.
It's all right when you are calling on a girl or talking with friends after dinner to run a conversation like a Sunday-school excursion, with stops to pick flowers; but in the office your sentences should be the shortest distance possible between periods. Cut out the introduction and the peroration, and stop before you get to secondly. You've got to preach short sermons to catch sinners; and deacons won't believe they need long ones themselves. Give fools the first and women the last word. The meat's always in the middle of the sandwich. Of course, a light butter on either side of it doesn't do any harm if it's intended for a man who likes butter.
Remember, too, that it's easier to look wise than to talk wisdom. Say less than the other fellow and listen more than you talk; for when a man's listening he isn't telling on himself and he's flattering the fellow who is. Give most men a good listener and most women enough note-paper and they'll tell all they know. Money talks -- but not unless its owner has a loose tongue, and then its remarks are always offensive. Poverty talks, too, but nobody wants to hear what it has to say.
The winning and finalist entries are displayed below.To view the like/dislike tags the entries received simply click on the "view all tags" link on the right hand corner of each entry.
You can leave your feedback for this pair at the bottom of the page.
Congratulations to the winners and thanks to all the participants!
Jeg har engang læst, at der er folk, der bruger sproget for at skjule, hvad de tænker, men det er min erfaring, at der er en hel del flere, der bruger det i stedet for at tænke.
En forretningsmands tale bør være styret af færre og enklere regler end nogen anden af menneskedyrets funktioner. De er:
Hav noget at sige.
Sig det.
Hold mund.
En købmand, der begynder, før han ved, hvad han vil sige, og fortsætter efter, at han har sagt det, havner i retssalen eller på fattiggården, og det første er en genvej til det sidste. Jeg har en juridisk afdeling her, som koster rigtig mange penge, men den skal styre mig uden om sagsanlæg.
Det er udmærket - hvis man besøger en pige eller snakker med vennerne efter en middag - at føre en samtale som var det en søndagsskoleudflugt med ophold til at plukke blomster i; men på kontoret bør dine sætninger udgøre den kortest mulige afstand mellem punktummerne. Drop indledningen og de afsluttende bemærkninger, og stands, før du kommer til for det andet. Det kræver korte prædikener at fange syndere; og de frelste vil ikke tro på, at de selv har brug for de lange. Giv tåber det første og kvinder det sidste ord. Kødet findes altid i midten af sandwichen. Et let lag smør på begge sider af det skader selvfølgelig ikke, hvis det er til en mand, der kan lide smør.
Husk også på, at det er lettere at se klog ud end at udtale sig klogt. Sig mindre end din modpart, og lyt mere, end du taler; for en mand, der lytter, afslører ikke sig selv, og han smigrer ham, der gør det. Giv de fleste mænd en opmærksom tilhører og de fleste kvinder tilstrækkeligt skrivepapir, så fortæller de alt, hvad de ved. Penge sladrer, men kun hvis deres ejermand er et plaprehoved, og i så fald støder deres bemærkninger altid. Fattigdom sladrer også, men der er ingen, der gider at høre, hvad den har at sige.
Jeg husker at have læst engang, at nogle mennesker bruger sproget til at skjule tanken, men har været min erfaring, at en hel del flere bruger det i stedet for tanken.
En forretningsmands samtale bør være styret af færre og enklere regler end nogen anden menneskelig funktion. De er som følger:
Hav noget at sige.
Sig det.
Ti stille.
At begynde før du ved hvad du vil sige, og at fortsætte efter du har sagt det, sender en købmand i retten eller i fattighuset, og det første er en genvej til det andet. Jeg har en juridisk afdeling her, og den koster mig en masse penge, men den afholder mig fra at ende i retten.
Når du taler med en pige eller med venner efter en middag er det i orden at føre en samtale som var det en søndagsskoleudflugt - med ophold til at plukke blomster i, men på kontoret bør dine sætninger være den kortest mulige afstand mellem to punktummer. Udelad introduktionen og fyldordene, og stop før du kommer til for det andet. Hvis du vil fange synderne, må du holde korte prædikener, og gejstlige tror aldrig, at de selv har brug for lange prædikener. Giv fjolserne det første ord, og kvinderne det sidste. Kødet er altid i midten af en sandwich. Selvfølgelig gør en smule smør på hver side ingen skade, hvis det er til en mand, som holder af smør.
Husk også, at det er lettere at se vis ud end at tale vist. Sig mindre end den anden, og lyt mere end du taler, for når en mand lytter røber han intet om sig selv, og han smigrer den mand som gør. Giv de fleste mænd en god lytter, og de fleste kvinder nok brevpapir, og de vil fortælle alt hvad de ved. Penge taler - men ikke med mindre deres ejer har en løs tunge, og i så fald er deres udtalelser altid anstødelige. Fattigdom taler også, men ingen ønsker til at høre, hvad den har at sige.
Jeg mindes engang at have læst, at visse herrer anvender sproget til at skjule deres tanker med, men min erfaring siger mig, at langt størstedelen anvender det i stedet for tanker.
En forretningsmands samtale bør styres af færre og enklere regler end nogen anden af menneskedyrets funktioner. Følgelig:
Sørg for at have noget at sige.
Sig det.
Hold inde med at tale.
Begynder man, før man ved af, hvad man ønsker at sige, og fortsætter man desuden, efter man har fået det sagt, kan man som forretningsmand være sikker på at havne i retten eller på fattiggården, og det første fører med sikkerhed det andet med sig. Selv har jeg en juridisk afdeling, og den er dyr i drift, men den er til for at forhindre mig i at ende for en dommer.
Det er ingen skade til, når man er på damebesøg eller konverserer i venners lag efter middagen, at føre en samtale, som man ville føre an på en udflugt med søndagsskolen - med afstikkere for at plukke blomster. Men i embeds medfør bør ens sætninger spænde så kort som muligt fra punktum til punktum. Giv pokker i indledningen og de afsluttende krummelurer, og hold inde, før du kommer til 'for det andet'. Man skal prædike uden omsvøb, hvis man vil have en synders opmærksomhed - og hjælpepræster mener i øvrigt aldrig selv, at de har brug for doceren i noget synderligt omfang. Giv tåber det første ord og kvinder det sidste. Man skal ind til midten af en sandwich for at finde noget med kød på. Om end det naturligvis ikke skader med en kende smør på hver side, hvis den skal serveres for en herre, der sætter pris på smørelse.
Husk også på, at det er nemmere at give indtryk af at være vis end at udtrykke sig vist. Tal mindre end den anden herre, og lyt mere, end du taler - når en mand lytter, udleverer han ikke sig selv, og samtidig smigrer han den herre, der netop er i færd med dette. Lad mænd komme til orde og kvinder til skrivepulten, og så vil de fortælle dig alt, hvad de har på hjerte. Penge har noget at sige - men kun hvis deres ejermand har travlt med at åbne munden, og så er deres ord aldrig tiltalende at lægge øre til. Fattigdom har også noget at sige, men der er bare ingen, der gider høre efter.
Jeg kan huske, at jeg engang læste, at nogle mænd bruger sproget til at skjule tanker, men det er min erfaring, at en hel del flere bruger det i stedet for tanker.
En forretningsmands konversation bør reguleres af færre og simplere regler end nogen anden af menneskedyrets funktioner. De er:
Hav noget at sige.
Sig det.
Hold op med at tale.
At begynde, før du ved, hvad du vil sige, og at fortsætte efter, at du har sagt det, sender en handelsmand i retssalen eller fattighuset, og den første er en genvej til den anden. Jeg oppebærer en juridisk afdeling her, og det koster en masse penge, men det er for at afholde mig fra sagsanlæg.
Når du besøger en pige eller taler med venner efter middagen, er det i orden at føre en samtale som en søndagsskoleudflugt med pauser til at plukke blomster; men på arbejdet bør dine sætninger være den kortest mulige afstand mellem punktummerne. Udelad indledningen og afslutningen, og stop, før du når til det næste. Du skal holde korte prædikener for at fange syndere; og diakoner tror ikke selv, de har brug for de lange af dem. Giv tåber det første og kvinder det sidste ord. Kødet er altid midt i en sandwich. Et tyndt lag smør på hver side af det skader naturligvis ikke, hvis den er tiltænkt en mand, der holder af smør.
Husk også, at det er lettere at se vis ud end at tale vise ord. Sig mindre end den anden mand og lyt mere, end du taler; for mens en mand lytter, afslører han ikke sig selv, og han smigrer ham, der gør. Giv flertallet af mænd en god lytter og flertallet af kvinder tilstrækkeligt med notatpair, så vil de fortælle dig alt, hvad de ved. Penge taler -- men kun, hvis deres ejer har et løst tungebånd, og så er deres kommentarer altid anstødelige. Fattigdom taler også, men ingen ønsker at høre, hvad den har at sige.
Jeg husker at have læst en gang at nogle anvender sprog til at gemme tankerne, men i min erfaring er der mange flere, der bruger det i stedet for tanker.
En forretningsmands samtale bør være reguleret af færre og mere enkle regler end noget andet funktion af det meneskelige dyr. Her er reglerne:
Hav noget at skulle have sagt.
Sig det.
Hold op med at tale.
At begynde inden du ved hvad du vil sige og at fortsætte efter det er sagt lander en handelsmand i en retsag eller i fattiggården, og den første er en genvej til den anden. Jeg opretholde en retsafdeling her, og det koster en bondegård, men det er for at forhindre mig i at gå til retten.
Det er helt i orden når man besøger en pige eller tale med venner efter middag at køre en samtale som en søndsagsudflugt, der stopper til at plukke blomster: men på kontoret dine sætninger bør være den korteste muligt afstand imellem punktummer. Skær introduktionen væk og afslutningsafsnittet, og stop inden du når til ’for det andet’. Man skal prædige korte prædikener til at fange syndere, og hjælpepræster vil ikke selv tro på at de har brug for lange. Giv fjolser det første og kvinder det sidste ord. Kødet er altid midt i en sandwich. Selvfølgelig gør lidt smør på hver side ingen skade hvis det er sigtet på en mand der elsker smør.
Husk også at det nemmere at se klog ud end at tale klogskab. Sig mindre end den anden fyr mere end du taler; fordi, når man hører efter, fortæller man ikke om sig selv og man smigrer ham, der gør. Giv de fleste mænd en god lytter og de fleste kvinder tilstrækkeligt med brevpapir og de vil fortælle alt det de ved. Penge taler – men kun såfremt ejermanden har en løs tunge, og dens bemærkninger er altid stødende. Fattigdom taler også, men der er ingen der har lyst til at høre efter.
Jeg læste engang, at nogle fyre bruger sproget til at skjule tænkte, men det har været min erfaring, at langt flere bruger det i stedet for at tanke.
En forretningsmand's samtale bør reguleres gennem færre og enklere regler end nogen anden funktion af det menneskelige dyr. De er:
Har noget at sige.
Sig det.
Stop taler.
Begynder før du ved hvad du vil sige og holde på, når du har sagt det lander en købmand i en retssag eller fattighus, og den første er en genvej til den anden. Jeg fastholder en juridisk afdeling her, og det koster en masse penge, men det er til at holde mig fra at gå til retten.
It's all right, når du ringer på en pige eller snakker med venner efter middagen til at køre en samtale som en søndagsskole udflugt, med stop for at vælge blomster, men på kontoret dine sætninger bør være kortest mulig afstand mellem perioderne. Klip ud indførelsen og ordskvalder, og stopper, før du kommer til det andet. Du bliver nødt til at prædike kort prædikener til at fange syndere, og diakoner vil ikke tro, de har brug for lang dem selv. Giv narrer den første og kvinder det sidste ord. Kødet er altid i midten af sandwich. Naturligvis ikke et let smør på begge sider af det ikke gøre nogen skade, hvis det er beregnet til en mand, der kan lide smør.
Husk også, at det er nemmere at se fornuftigt end at tale visdom. Sige mindre end de andre kolleger og lytte mere end du taler, for når en mand lytter han ikke at fortælle om sig selv, og han er smigrende den fyr, der er. Giver de fleste mænd en god lytter, og de fleste kvinder nok notat-papir, og de vil fortælle alle de kender. Money talks - men ikke, hvis dens ejer har en løs tunge, og så dens bemærkninger er altid ubehageligt. Fattigdom samtaler, også, men ingen ønsker at høre, hvad det har at sige.
